Navnet Henrik Vibskov associeres ikke kun med tekstil og design, men med en vrimmel af sære og fængslende universer, som alle skabes i relation til hver kollektion.
“The Transparent Tongue“, “The Spaghetti Handjob“ og “The Shrink Wrap Spectacular“ er navnene på et par af de shows, som Henrik Vibskov har produceret for nylig, og hvis titler hver refererer til forskellige – men lige dele fascinerende verdener og virkelighedsopfattelser.

Henrik Vibskov har produceret over 25 herrekollektioner og næsten lige så mange kvindekollektioner, siden han blev færdig på Central St. Martins i 2001.
Som medlem af Chambre Syndicale de la Mode Masculine er han i dag den eneste designer, der repræsenterer Skandinavien ved Paris Mens Fashion Week’s officielle show, hvilket han har gjort siden januar 2013.

Henrik Vibskov har udstillet på PS1 – MoMA i New York, Palais de Tokyo i Paris, ICA i London, Zeeuws Museum i Holland, Kiyomizu-Dera Temple i Kyoto, Japan, Wilhlem Wagendfeld Haus i Bremen, NAI Nederlands Architecturr Instituut i Rotterdam, The Textile Museum i Washington, USA, for bare at nævne nogle få. Samtidig har han designet kostumer for adskillige operaoptrædener, bl.a. i samarbejde med Hotel Pro Forma, Oslo Operahus og Brussels Operahus.

Kunstnere og musikere som M.I.A., The Arctic Monkeys, Sigur Ros, Franz Ferdinand, Lou Reed, LCD Soundsystem og Devendra Banhart er blevet spottet i Henrik Vibskovs designs.
Hans kollektioner er solgt i nøje udvalgte butikker i det meste af verden; 10 Corso Como i Milano, Tom Greyhound i Seoul, RA i Antwerpen, Magasin i Moskva, Club 21 i Singapore og hans egne Henrik Vibskov butikker i København og New York er nogle af de mest indflydelsesrige, men også lande i Mellemøsten og det østlige Europa har fået øjnene op for hans designs


Interview med Henrik Vibskov

– Hvad er din motivation for at blive en del af NDA?
I øjeblikket arbejder vi på at blive mere bæredygtige – hvilket er svært, når man er et lille kreativt design firma i en stor verden.
Vi blev interesset i projektet, fordi I har en vision og vil hjælpe andre – og særligt fordi I gerne vil støtte unge mødre til at få en kreativ/design uddannelse.
Samtidig vil vi gerne lave en forskel indenfor vores branche og det giver mere mening for os at støtte et projekt, som giver noget værdi i stedet for at smide gamle varer ud.

-Nævn tre ting, som ifølge dig gør verden til et bedre og smukkere sted?
Sharing is caring, frihed, farver

– Nævn tre ting, som verden ville være et bedre sted foruden.
had, egoisme og forurening

– Hvad inspirerer dig i dit arbejde?
Inspirationen kan komme hvor som helst, når som helst, men jeg er ikke specifikt inspireret af Skandinavisk kultur og trends.

– Hvem er din typiske kunde?
Vi har en stor kundegruppe – både mænd og kvinder.