Bag mærket nümph gemmer der sig en karakteristisk historie, da brandet er resultatet af otte kvinders unikke drøm om at skabe endnu en dansk succes i den internationale modebranche. De otte kvinder har formået at skabe et slagkraftigt og kreativt team på trods af forskellighed og mangfoldige baggrunde.

Designerne bag nümph udtaler således “nümph er udlevelsen af vores drømme. Vi er frie til at designe det tøj, som vi ser som idealet – der er ingen begrænsninger. Vores drøm var at skabe et brand fra bunden, som er anderledes og stærkere, simpelthen fordi nümph opsummerer vores erfaringer og kreativitet.

Vi stoler på vores egen kreativitet og faglige kvalifikationer, vi tør udleve vores drømme. At eksperimentere med former, detaljer og tryk er summen af vores individuelle erfaringer.


Interview med nümph

– Hvad er jeres motivation for at blive en del af NDA?
NDA har en profil og et idegrundlag som svarer til kerneværdierne i vores virksomhed og i de enkelte brand profiler. Vi har tidligere deltaget i diverse projekter, som matcher vores identitet og det vi står for.

– Nævn tre værdier, som er vigtige for nümph
Humor, kunst og fantasi

– Er I inspireret af skandinavisk kultur og trends i jeres designs?
Ja, med et internationalt tvist

– Hvad bliver I ellers inspireret af?
Kunst, rejser, musik, natur og mennesker

– Hvem er jeres typiske kunde?
nümph pigen har ingen alder. Hun er fantasifuld og positiv