Blog

NDA søger fundraiser

 

NDA_logo_pg 

 

 

 

 

Nordic Designers’ Aid (NDA) er en mindre, nyopstartet forening.
Det betyder, at vi stadig er i planlægningsfasen og at det daglige arbejde pt. varetages alene af antropolog og stifter Maria Liv Claudi.

Men vi er nu så langt i processen, at vi har brug for en ekstra fundraiser, som for alvor kan hjælpe os med at kickstarte vores arbejde og vores udviklingsprojekter.

Vores vision som forening er at skabe bedre levevilkår og lige rettigheder for udsatte teenage mødre og deres familier i Sydafrika. Vi fokuserer primært på de landlige områder i Sydafrikas vestlige provins.

I samarbejde med en lokal partner er vi i øjeblikket i gang med at starte et indkomstgenerende projekt og åbne en børnehave for teenage mødre og deres børn i landsbyen Elgin i Cape Winelands. Du vil derfor kunne være med til at fundraise midler til at starte det konkrete arbejde i Elgin i marts 2014.

Derudover bygger en stor del af vores fundraising på et samarbejde med designere fra den nordiske tøjbranche. Vores mål er at indsamle penge til udviklingsarbejdet ved at sælge overskudsproduceret designertøj i Cape Town.
Indtil videre har vi en mindre gruppe danske designere, som gerne vil donere tøj til projektet: Eva & Claudi, Storm & Marie, Vibe Johansson, Henrik Vibskov og Noa Noa.
Men det er en gruppe, som vi også skal have til at vokse – og der skal fundraises til opstarten af butikken.

Der er derfor masser af muligheder for at arbejde med forskellige former for fundraising, som at: planlægge og afholde events, søge private fonde og EU fonde, skaffe sponsorer og betalende medlemmer, osv.

Du behøver ikke at have nogen viden om Sydafrika eller modeindustrien. Men det er vigtigt, at du har erfaring med og interesserer dig for udviklingsarbejde, kommunikation og formidling.

Arbejdet er ulønnet – men er du god til at fundraise, er der en mulighed for at skabe dit eget,  og med tiden, lønnede job som fast fundraiser for NDA.
Som frivillig skal du kunne lægge omkring 10 timer i projektet om måneden.

Dig:

–       Du brænder for den gode sag.

–       Du har erfaring med kommunikation og formidling, f.eks. gennem tidligere eller nuværende studier.

–       Du er god til at formidle et budskab til den brede del af befolkningen.

–       Du tænker kreativt og ud af boksen.

–       Du er god til at samarbejde med andre.

–       Du har erfaring med at formidle via sociale medier.

 

Har det interesse, så send en ansøgning til

Maria Liv Claudi:
email: claudi@nordicdesignersaid.com
Telefon: 27286271

Nordic Designers’ Aid
Peter Fabers gade 4-6
2200 København N.

(sorry – but this post is in Danish only – as we are looking for Danish speakers to help us with fundraising)

Leave a Comment

Name*

Email* (never published)

Website